Energy-machine.dk

> Forside
> Energi-motoren
> Kontakt
> Pressen skrev
> Nyt fra TK

 

Energimaskine kan løse Verdens problemer

Dansker har opfundet energiproducerende maskine, der hverken bruger brændstof eller forurener

Af Bodil Stoltenberg

Opvarmning uden brug af olie. Biler, der kører uden benzin. Og produktion af strøm uden forurening. Det lyder som utopi, men er det ikke, ifølge Tinus Kristensen. Han har udviklet en maskine, der kan producere energi uden at forurene og bruge brændstof.

- Energimaskinen kan løse Verdens problemer med svindende olieresurser og forurening, siger Tinus Kristensen, der for et år siden afsluttede sine løbende afprøvninger af energimaskinen.

Han har arbejdet med idéen siden energikrisen startede for ca. 38 år siden, og maskinen er en videreudvikling af tidligere arbejde. Nu er alt gennemarbejdet og afprøvet, og nu er maskinen – med små ændringer i opbygningen - klar til produktion.

Grundprincipperne i maskinen holder Tinus Kristensen indtil videre tæt til kroppen, af frygt for at hans mangeårige arbejde vil falde i de forkerte hænder.

Indlysende og naturligt
- Systemet er ligeså naturligt som vindkraft. Det er baseret på vedvarende energi, men det forbruger ingen vind – eller varme og vand for den sags skyld. Det er så indlysende og naturligt, at ingen har kunnet se det, siger Tinus Kristensen.

Energimaskinen startes, som din bil, men når den først kører, forbruger den intet. Hverken el eller brændstof. I stedet producerer den energi!

Energimaskinen kan, ifølge Tinus Kristensen, bruges af såvel almindelige husstande som af gigantiske og storforbrugende virksomheder.
Både til opvarmning og til produktion af strøm - samt al transport.

Søger maskinfabrikker
Tinus Kristensen er uddannet mekaniker og bor i Odder. Han ejede og drev i omkring 20 år TK Formstål i Aarhus. Et firma, der med op til seks ansatte, producerede knive af HHS stål til træindustrien.

Tinus Kristensen har med sine 75 år på bagen nået en alder, som gør, at han ikke selv magter at stå for produktion af energimaskinen. Derfor ønsker han kontakt til industrien i Japan og USA Kina.

- På sigt vil energimaskinen skabe millionvis af arbejdspladser, fordi den fremstilles af både små og større enheder, siger Tinus Kristensen.

 

Energy-machine

  • Revolution i energiens og fysikkens verden

  • Klar til produktion eller salg

  • Udviklet af Tinus Kristensen, fhv. indehaver af TK Formstål, Aarhus